Julesalg, 19. og 20. nov.

Lørdag d. 19. og søndag d. 20. november har Hørvævsmuseet det sædvanlige store julesalg. Begge dage er der åbent fra kl. 10-16.

Hele museet er fyldt op med boder med kunsthåndværk af høj kvalitet. Der er meget forskelligt at se og købe. Vi håber selvfølgelig vores boder må få et stort salg, men under alle omstændigheder kan man bruge alle sine sanser, nyde stemningen og måske drikke en kop kaffe i caféen.

Julesalg 2013

Blandt bodernes tilbud er:

  • dekorationer
  • tasker og krukker i løbbinding
  • tasker i gummi og mange andre materialer
  • strikkede trøjer, sjaler og tasker
  • patchwork
  • ting lavet i filt
  • drejede skåle, kniplepinde, sjalsnåle og meget andet i træ
  • håndvævede stoffer

Hørvævsmuseets egen butik har naturligvis også åbent og har som sædvanligt et godt udvalg af tekstiler egnet til julegaver.