Strikkecafé 5. nov.

Det er efterhånden blevet en tradition at strikkere fra nær og fjern sætter hinanden stævne i Hørvævsmuseets cafe. Strikkecaféen mandag den 5. november Kl. 19-22 får besøg af Birthe Pedersen fra Garngalleriet, som kommer med sine håndfarvede fibre og garner. Birthe designer også strik, hvilket hun også har eksempler med på.

Birthe vil fortælle lidt om sit daglige arbejde med farvning, spinding, strik og design. Hvor finder hun sine råvarer (fibre og garner)? Hvordan finder man på en ny og spændende farveholdning hver måned? Hvor kommer inspirationen fra? Hvordan får hun ideen til et nyt strikdesign, og hvordan kommer man ud til kunderne på et minimalt markedsføringsbudget?

Der vil være mulighed for at afprøve en af de strikketeknikker Birthe bruger til sine specialindfarvede garner i en ”mini-workshop”, ligesom det er muligt at gøre en god handel.

Medlemmer af Uldkredsen Vestfyn har gratis adgang. Pris for gæster er 35 kr.

Der kan købes kaffe/te og kage i Caféen.