Nyheder

Vinder af Julelotteriet

Gæsten med billet nummer 22 blev den heldige vinder af årets julelotteri ved julesalget på Hørvævsmuseet.

Vi uddelte 685 billetter i løbet af de to dages julesalg, så mindst 685 personer har gæstet museet i løbet af de sidste to dage og set og købt mange flotte ting i boderne.

 

 

Vinderen kan afhente præmien – noget af hør – på Hørvævsmuseet en formiddag mellem kl 9 og 12. Ring gerne på kontoret 64 72 28 85 og aftal nærmere.

 

 

Besøg fra Middelfart Lokal TV

Hørvævsmuseet har haft besøg fra Middelfart Lokal TV. Det er der kommet en udsendelse om museet ud af – se Videoer om museet

Her kan man se og høre om det arbejdende museum. Hørvævsmuseet skiller sig ud ved at være et producerende museum. I indslaget her kan du blive lidt klogere på hvad du kan opleve på stedet.

Hørvævsmuseet holder julesalg den 18. og 19. november, begge dage fra kl. 10-16.

 

Julesalg på museet

Hørvævsmuseet holder julesalg den 18. og 19. november, begge dage fra kl. 10-16.

Der er gode muligheder for at sikre sig en unik julegave, når Hørvævsmuseet har åbent i weekenden 18.-19. november. Her tilbydes et meget varieret udbud af husflid og brugskunst fra de ca. 20 boder, der fylder hver en krog på museet.

Der vil være næsten alt hvad hjertet kan begære indenfor strik, broderi, træ- og gummiarbejde, vævede ting, smykker, papirklip, patchwork, uld og filt, keramik, julepynt og meget mere.

Museets egen butik er fyldt op med vores egne varer fra vævehallen, de flotte tekstiler fra Ekelund og Klässbols samt linned fra Oldemors tid og museets café er naturligvis åben.

Søndag eftermiddag klokken 14 underholder det rytmiske kor 13 rigtige i caféen.

En gave fra fortiden

Foredrag af Margit Lund og Ellen Warring 10. november

Margit Lund fra Værløse har været god til at passe på familiens klenodier, som blandt andet omfatter oldemors vævebog og en imponerende samling af håndspundet hørgarn, bleget hør fra Norge, vævede duge, sengelinned, servietter og andet udstyr, der hørte til en husholdning i det 19. og 20. århundrede. Tekstilerne kommer især fra Tørresø og Kappendrup på Nordfyn, hvor Margit og hendes mand Knud stammer fra.

– Min oldemor, Karen Marie Jørgensen, der var født i 1851, vævede dagligt og kunne ”læmpe” mange ting, fortæller Margit Lund. Hendes vævebog er fyldt med håndskrevne opskrifter og ved de fleste er der indsat en lille prøve af det vævede stof.

Du kan høre Margit Lund berette om tekstil-samlingen og museumsinspektør Ellen Warring fortælle om værdien af private donationer til museer. Det sker i caféen på Hørvævsmuseet, fredag den 10. november klokken 15 – 17

Se mere her

Kursus i løbbinding ved Katrine Ørnstrup

På Hørvævsmuseets Aftenskole er der kursus i løbbinding lørdag d. 28. oktober og søndag d. 5. november.

Løbbinding er en gammel kurvebindingsteknik,  der gennem årtusinder er brugt til fremstilling af fx kurve og skåle.

Se mere her

En god historie på Hørvævsmuseet

Hørvævsmuseet på Krengerup viser i den kommende tid fotos fra dagliglivet i landsbyen Pah, der ligger tæt ind til Dogon-bjergene i det østlige Mali. Her bor ca. 1800 mennesker, som ernærer sig ved selvforsyningslandbrug og småhandel.

Landsbyen samarbejder med foreningen International Kontakt (IK) i Danmark og ud af alle projekter er der kommet en række fotos og tekstiler, der kan ses på Hørvævsmuseet fra klokken 9-12 alle hverdage i perioden  fra 23. oktober til 10. december.

      

Læs mere om udstillingen her og om International Kontakts øvrige aktiviteter her

 

Aktiv efterårsferie for hele familien

“Trådene​ ​fortæller”​ ​er​ ​den​ ​fælles​ ​overskrift​ ​for​ ​de​ ​mange​ ​aktiviteter​ ​på​ ​Hørvævsmuseet​ ​i​ ​skolernes efterårsferie​ ​uge​ ​42.  ​Alle​ ​er​ ​naturligvis​ ​meget​ ​velkomne,​ ​men​ ​vi​ ​vil​ ​særlig​ ​gerne​ ​invitere​ ​børn​ ​sammen​ ​med​ ​forældre​ ​eller bedsteforældre​ ​indenfor,​ ​så​ ​de​ ​selv​ ​kan​ ​prøve​ ​at​ ​arbejde​ ​med​ ​hør,​ ​uld​ ​og​ ​andre​ ​tekstiler. Vi​ ​har​ ​hver​ ​dag​ ​gang​ ​i​ ​tre-fire​ ​værksteder,​ ​så​ ​der​ ​er​ ​skiftende mulighed​ ​for​ ​at​ ​væve,​ ​strikke,​ ​lave​ ​dukker​ ​af​ ​hør,​ ​brodere​ ​på​ ​knapper,​ ​lave​ ​børnehusflid​ ​eller​ ​filte.

​Desuden​ ​viser​ ​vi,​ ​hvordan​ ​man​ ​spinder​ ​hør,​ ​laver​ ​brikvævning,​ ​hvidt​ ​broderi,​ ​knipler​ ​og​ ​laver billedvævning,​ ​og​ ​der​ ​​ ​vil​ ​være​ ​udstilling​ ​af​ ​Skjorter,​ ​Sengelinned​ ​og​ ​Hvide​ ​broderier​ ​fra​ ​museets​ ​gemmer.

Museets​ ​egen​ ​butik​ ​er​ ​naturligvis​ ​åben​ ​og​ ​Rosenørn​ ​Design​ ​udstiller​ ​og​ ​sælger​ ​hørtøj​ ​i​ ​cafeen.  For​ ​de​ ​interesserede​ ​er​ ​der​ ​daglig​ ​rundvisning​ ​på​ ​museet​ ​klokken​ ​15​ ​og​ ​klokken​ ​16​ ​viser​ ​vi​ ​et​ ​par​ ​film​ ​om hør​ ​og​ ​Tommerup​ ​Hørfabrik,​ ​der​ ​jo​ ​er​ ​hele​ ​grundlaget​ ​for​ ​museet.

Så​ ​der​ ​er​ ​mange​ ​gode​ ​grunde​ ​til​ ​at​ ​lægge​ ​vejen​ ​forbi​ ​Krengerup​ ​i​ ​efterårsferien,​ ​hvor​ ​der​ ​er​ ​åbent​ ​hver​ ​dag klokken​ ​13-17​ ​fra​ ​lørdag​ ​den​ ​14.​ ​til​ ​søndag​ ​den​ ​22.​ ​oktober.

Se hele ugens program her

Kistetøj og pyntestykker

For 200 år siden havde bondekonerne styr på livets gang. Som nygifte var deres første opgave at sy og brodere ægteparrets ligtøj – en skjorte og en særk. Døden kunne komme når som helst, og der skulle være orden i tingene.

Sådan lyder oplægget til foredraget “Kistetøj og pyntestykker i det smukkeste broderi”, som tekstilforsker Minna Kragelund holder på Hørvævsmuseet tirsdag den 10. oktober klokken 19.  

Her fortæller hun om bondefamiliernes udstyr i hør; om fremstilling, brug og de mange livssymboler, de broderede bl.a. dem, der kunne hjælpe med god kontakt til de højere magter. Foredraget indgår som optakt til efterårsferiens emne “Trådene fortæller”.

MinnaKragelund

Delikate detaljer og små finesser

Strikketøjet skal med, hvis du vil deltage i én af tre workshops på Hørvævsmuseet søndag den 1. oktober. Her underviser Else Lindgaard Jørgensen, Hanne Pjedsted og Emmy Hansen i henholdsvis “Delikate detaljer”, “Små finesser” og “Vikleprøver til brocher”.

De tre undervisere udgør tilsammen GEM´erne, der i år har præsenteret udstillingen Strikkede Olmer Striber på museet og workshoppen danner afslutningen på denne fremvisning.

Tilmelding til workshops er nødvendig – se mere her

 

Fra Askov til Lyon – og tilbage igen

Onsdag den 20. september klokken 19-21 holder tekstilforsker Susanne Lervad foredrag på Hørvævsmuseet: Terminologi og væv. Susanne fortæller om rejsen fra asketræets rødder i Askov med Lervad-væven til platantræernes skygge og Jacquard-vævens vugge i Lyon. Hun kommer med en personlig historie om arbejdet med kommunikation omkring tekstiler. Se mere her 

 

 

Som man reder…

Museumsinspektør Ellen Warring fra Odense Bys museer tager os med foredraget “Som man reder” med ind i soveværelserne gennem tiderne. Hun vil fortælle om sengens tekstiler gennem de seneste 200 år, hvor meget har ændret sig. Du kan blandt andet høre om olmerdugsdyner, linned af hør og bomuld samt nutidens mere farverige sengetøj.

Det er tirsdag den 12. september klokken 19-21, Ellen Warring kommer i caféen på Hørvævsmuseet. Læs mere her.

Ellen Warring

Efterår på Hørvævsmuseet

plakat efterår17Hørvævsmuseet er klar med et efterårsprogram, hvor vi helt lever op til betegnelsen “Tekstilt Udviklingssted“.

Vi har tre spændende foredrag med meget kompetente tekstilmennesker som hver på sin måde lægger op til efterårsferiens udstillinger og værksteder:

Foredragene koster 50 kr for foredrag og en kop kaffe med småkager. For Hørvævsmuseets medlemmer er prisen 25 kr.

workshop1okt17Søndag den 1. oktober kommer tre af GEM’erne – de Garn Elskende Mesdames der står bag vores temaudstilling – med et tilbud om tre workshops i strik:

  • Små finesser
  • Delikate detaljer
  • Vikleprøver — brocher

Og endelig når vi så frem  til efterårsferien med udstillinger fra museets samlinger og med tilbud om værksteder for både voksne og børn.Efterårsferie - flyer

Meget mere om det senere…

Hjælp os meget gerne med at lave PR for disse tilbud. Hvis I klikker på de små billeder af plakat og flyer får I dem i fuld størrelse – hæng dem meget gerne op relevante steder.

Vise vaser og skovbilleder af to lokale kunstnere

Det er to lokale kræfter, der fra den 22. august fylder caféen på Hørvævsmuseet med keramik og malerier.

Lene Broe, der bor i Tommerup, kalder sin udstilling Vise Vaser: “Jeg arbejder gerne med unika i små temaer, som for eksempel at ”vise vaser”. At udfordre form, farve, glasur… planlægge og beregne. Det er ikke blot geometri og kemi, overleveringer og traditioner, men også fornemmelsen for når tingene ”går op”. Først når man har leret i hånden lever det”.

Se mere her

ipp

Ulla Hvid er bosiddende i Glamsbjerg og udstiller malerier: “Min udstilling her på Hørvævsmuseet har jeg kaldt ”Skovbilleder”.  Jeg bor tæt på Krengerupskoven og går ofte tur der med min hund. Jeg nyder skoven på alle årstider. Mine billeder er dels fra Krengerupskoven, men også en serie fra New Zealand, hvor min datter bor. Farverne i de tempererede regnskove der er helt vidunderlige og meget forskellige fra de danske bøgeskove”.

Se mere her 

Ulla 1a

Udstillingen åbner tirsdag den 22. august klokken 13 og varer til 1. oktober.

Der er reception den 22. august fra 13-15

Hør i fokus på Knit `n Jazz festival i Aarup. 

Mange interesserede lagde vejen forbi Hørvævsmuseets stand på den netop overståede Knit `n Jazz festival i Aarup. Her kunne de, der havde lyst, prøve kræfter med vævning, spinding eller strikning med hør. Desuden holdt Bent Bille foredrag om hørrens betydning og egenskaber, og på vores stand blev der informeret om hør og Hørvævsmuseet.

20170813_120338 20170813_120305 20170813_120133

Knit ‘n Jazz med hør

Lørdag den 12. og søndag den 13. august er der for første gang Knit ‘n Jazz festival i Aarup på Fyn. Her kombineres strikning med jazzmusik i en lang række foredrag, workshops, koncerter, jam-sessions og udstillinger. Hørvævsmuseet er naturligvis på pletten med et værksted for børn og en udstilling om de mange muligheder for at benytte hør – blandt andet til strik.

Læs mere om festivalen her

Banner Knitnjazz kw_5159

Jacquardvæven – fra håndværk til industri

Med opfindelsen af Jacquardvæven i begyndelsen af 1800-tallet skete der en lille revolution i vævningens lange historie. Takket være franskmanden Joseph Marie Jacquard blev det, ved hjælp af sindrig teknik og hulkort, muligt at væve langt mere varierede mønstre end tidligere. Dermed var gunden lagt til den moderne væveteknik – og til de første computere, der jo også benyttede hulkort.

Du kan læse en artikel fra hjemmesiden Skaberlyst om Jacquardvævens historie og om hvordan man genkender Jacquard-vævet stof her

Jaquard håndvæv

Hørvævsmuseet råder over en del Jacquardvæve – her en Jaquard håndvæv

Assens for fulde sejl

Det er blevet en tradition, at Hørvævsmuseet deltager når kapsejladsen rundt om Fyn for gamle træskibe anløber Assens. Sådan var det også i år, hvor vi havde en lille salgsudstilling på gågaden i Assens.

Der blev solgt en del fra boden, og Hørvævsmuseet fik vist flaget for de mange interesserede, der lagde vejen forbi.

Assens for fulde sejl 2017-3 Assens for fulde sejl 2017-1 Assens for fulde sejl 2017-5

Smykker og malerier på Hørvævsmuseet

Fra 18. juli til 20. august udstiller smykkekunstneren Bente Klindt og maleren Gurli Jochumsen i caféen på Hørvævsmuseet. i285415639368835908._szw1280h1280_

Bente Klindt fremstiller smykker i gummi og aluminium/kobber i rustikke størrelser og udtryk. Overskriften er enkelhed, materialekontrast og stilren farvekombination. Se mere herDSC_0289

Gurli Jochumsen maler akryl- og oliemalerier inspireret af naturen og på rejser, hvor hun ofte har kameraet med. Se mere her

Onsdag den 16. august fra klokken 13-15 kan du møde begge kunstnere på Hørvævsmuseet.

 

Stort ryk-ind på museumsdagen

På søndagens Museumsdag var der åbent på de tre mueseer på Krengerup: Slottet, Skoda Museet og Hørvævsmuseet. Mere end 100 gæster havde taget imod invitationen og de fik på Hørvævsmuseet set vævene i arbejde, forklaret om vævning samt mulighed for at høre om og se på knipling.

DSC00468 DSC00470

 

Gamle håndværk får nyt liv

Fra 13. juni til 16. juli er der udstilling om gamle håndværk på Hørvævsmuseet. Verner Jensen har taget træ, skind og horn under kyndig behandling – det er der kommet smukke og spændende redskaber og brugsgenstande ud af. Nogle af disse kan ses i cafeen på Hørvævsmuseet på Krengerup, der har åbent hver dag, undtagen mandag, fra 13-17. Læs mere her

slidervj

Vi har åbent 2. pinsedag

Hørvævsmuseet på Krengerup har normalt lukket om mandagen, men den 5. juni er det 2. pinsedag, så da er vi klar til at modtage besøgende fra klokken 13-17.

IMG_5197

Kursus i plantefarvning

Hørvævsmuseet på Krengerup afholder igen i år to kurser i plantefarvning af tekstiler.

Tekstilfarvning med naturens egne materialer er fascinerende: Ikke bare planter, blomster og blade omkring os er rige på farvestoffer, det er skræller og skaller fra frugt og grøntsager også, og disse farvestoffer kan bruges til tekstilfarvning. Med enkle og miljøvenlige metoder vil vi på forskellig måde eksperimentere med disse farveemner på både stof og garn.

DSC07821   DSC08507

Kurserne afholdes to weekender i juni, og undervisere er Ulla Næraa Mariager og Anne Marie Nielsen. Læs mere her

 

 

Lang weekend – også på Hørvævsmuseet

Vi holder åbent torsdag på Kristi Himmelfartsdag, samt fredag, lørdag og søndag, alle dage fra kl. 13-17.

Så brug de ekstra fridage hos os: kom og få en rundvisning i museets faste samlinger, se den spændende temaudstilling med olmerdugsstribet strik og til sidst udstillingen i cafeen med flotte billedvævninger, mens I måske nyder en kop kaffe og et stykke tærte.

Dugevæv 2

Hvis sommervejret holder kan besøget kombineres med en tur i den lysegrønne bøgeskov.

Opsætning af S.O.S. i Krengerup (4) web-olmerstrik-3 20170424_102542

Cafésøndag d. 21. maj

Så har vi cafésøndag d. 21. maj.

Caféen

Caféen

Det vil sige, at der er levende musik i cafèen mellem kl. 14 og 16
Poul Strunks Trio underholder.

Der er naturligvis gratis adgang til caféen og vi håber at se rigtig mange.

Vi har også åbent for rundvisning og temaudstilling.
Temaudstillingen hedder S. O. S. – Strikkede Olmer Striber
Caféudstillingen – Billedvævning af Rie Rasmussen

Koncert med Ambitus

Tirsdag den 9. maj kl. 19 giver koret Ambitus fra Glamsbjerg forårskoncert på Hørvævsmuseet.

ambitus_2014

Koret vil bl.a. synge en suite på fem sange af Erling Kullberg med titlen “I Vadehavet” om fugle og mennesker i Danmarks sydvestlige hjørne med tekst af Jens Rosendal.

Samtidig kan man så nyde Anne Marie Rasmussen flotte billedtæpper der for tiden pryder cafeens vægge.

Der er gratis adgang til koncerten.

Museets cafe sælger kaffe og kage.

Start på sæsonen 2017

Så er det nu: Hørvævsmuseet starter sæsonen 2017 på søndag den 30. april. De frivillige på Hørvævsmuseet har gjort museet klar til en ny sæson. Der er gjort hovedrent i alle kroge og vi står klar med et nyt program med udstillinger og forskellige aktiviteter.

Vi starter sæsonen med at åbne temaudstillingen og den første cafeudstilling:
Årets temaudstilling er S.O.S. – Strikkede Olmer Striber hvor gruppen “Garn Elskende Mesdames” omsætter de gamle olmerdugsstriber til nutidigt strik. Denne udstilling kan ses hele sæsonen indtil til 1. oktober.

web-olmerstrik-3

Den første cafeudstilling er Anne Marie Rasmussens flotte billedtæpper. Den kan ses indtil 11. juni.

DSC_0284

 

Vi håber at se jer på museet en eller flere gange i løbet af sæsonen 2017. Følg med her på hjemmesiden, på Facebook og i dagspressen.

 

Et aktivt otium

Kom og vær med i et inspirerende, aktivt og hyggeligt samvær på Hørvævsmuseet på Krengerup.

Vi mødes hver mandag og onsdag formiddage fra kl. 9.00 til kl. 12.00, hvor der bliver arbejdet i væveriet med at vedligeholde de gamle væve, væve på dem, reparere hulkort, skære nye kæder og i smedeværkstedet lave nye reservedele til vævene.

Gruppebillede lille

 

Der er også brug for hænder mange andre steder i huset fx i systuen, i cafeen, på kontoret med registrering af indkomne effekter til museet og mange andre gøremål.

I sommerhalvåret har vi brug for rundvisere og cafévagter.

Kom og besøg os mandag d. 27. marts fra kl. 9.00 til kl. 12.00 og se om det er noget for dig at blive frivillig hos os. Vi byder på kaffe og brød kl. 10.30.

Sidste tirsdag i hver måned kl. 17.00 mødes vi cafeen og laver vagtplan for den næste måned. Her er du også meget velkommen til at møde op.