Olmerdug

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Olmerdug, vævet på den ældste af Museets væve, er anvendt til små puder med almuestribet betræk. Olmerdugen kan også købes som metervare.

Olmerdugsstoffet er vævet på ”Smækkervæven”, doneret af Erik Dyhr. Den er oprindeligt indkøbt i England og er fremstillet omkring 1870. Kæden er af bomuld og skud til olmerdugen er uld.

Der væves stof i metermål efter gamle almuemønstre. Væveren Mulle Henningsen ”moderniserede” disse mønstre, men der kan også væves andre mønstre.

Af olmerdugen sys der små puder i forskellige størrelser, med en god andedunspude som grundlag.

Mindre stykker bliver også brugt til syning af tasker

Håndklæder: Indimellem væves der på ”Smækkervæven” små håndklæder med bomuld eller hør som skudtråd.