Ruskning, vejring og knevling

Knevle med trækam

Når frøkapslerne begyndte at blive gule, var det tid at høste hørren. Det skete midt i kornhøsten.
Jo tidligere den blev høstet, jo finere hør fik man. Ventede man til alle frø var modne – når alle frøkapslerne var gule, blev taven svag og grov, og den kunne ikke spindes til fin tråd.
Hørren blev høstet ved at RUSKE den, trække den op med roden. Derved fik den en slags fod at stå på under vejringen på marken, uden at taverne inde i strået tog skade.


Knevle med jernkam

Hørren blev ombundet med et par strå i neg, og stillet på roden i hobe, 3 neg mod hinanden, på samme måde som kornneg. Hørren skulle VEJRES, tørres af luften på marken.
Når kornet var kørt hjem, var det hørrens tur. Hvis frøene var blevet helt tørre, skulle der køres forsigtigt, så frøene ikke faldt af undervejs.
I en stolpe i loen, eller under et halvtag, sattes en stor kam, KNEVLEN, med tætsiddende træ- eller jerntænder.
En lok hør ad gangen blev trukket gennem kammen, og frøkapslerne, der kaldes knevler, faldt af. Der kunne stå en person på hver side af knevlen og skiftes til at trække hør gennem den.
Frøene skulle renses for avner, skaller fra frøkapslerne.
Dette kunne gøres med et rundt sold, der blev hængt op i en bjælke. Når soldet blev sat i cirkulation med håndkraft søgte frøene ud mod kanten, mens avnerne samledes inde i midten.
Et drøftetrug, et fladt trætrug, kunne bruges. Man holdt det foran sig med begge hænder. Ved små hurtige kast samledes skallerne oven på frøene, og kunne nemt blæses bort.
En portion frø blev taget fra til næste års udsæd.
Hørfrø blev kogt i mælk og brugt som foder til kalve.
Man drak hørfrøthe imod kolik, nyresten og tør hoste.
Knuste frø i mælk eller vand blev lagt på hævelser.
Dengang man troede på hekse og troldtøj, strøede man hørfrø omkring gården aftenen før Valborgsdag.
I skuespillet “Barselstuen” (1723) af Ludvig Holberg får barselkonen dette råd mod de forskrækkelige drømme hun har:
“…men er det Nisser, som I har Uroe af, maa I strøe Hørfrøe for Sengen, saa faar de strax Fødder at gaae på”

Næste side