Rødning

Næste led i tilberedningen af hørren var RØDNINGEN.
Rødning er en gæringsproces, der kan sammenlignes med den forrådnelse der sker i naturen. Dog gribes der ind og processen standses, når de limstoffer, der kitter taven fast i strået, er nedbrudt.
Man kan vælge landrødning eller vandrødning. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Hvilken der er den bedste har været et emne for diskussion i mange hundrede år.
I 1670 skrev præsten i Birkerød, Henrik Gerner, dette digt:
“Men Hørren senckis udi Vand
At Skeffven vel skal skøris.
Men andre rødner dend paa Land
At dend mod Solen tøris.
Dend Landrød Hør er vel saa goed,
Som Vandrød Hør oc bedre.
Den bløder er, gier fiiner Traad,
Saa siger vore Fædre”.

Det er vigtigt at rødne hørren tilpas, så taverne med lethed kan frigøres fra skæverne. Er den ikke rødnet nok, vil den ikke slippe skæven. Er den rødnet for meget, er taverne ødelagt og kan ikke spindes til tråd. Hvornår hørren er færdigrødnet kan bedst afgøres ved at tage et par strå, tørre dem og så se om taverne nemt kan frigøres.
LANDRØDNING blev også kaldt dugrødning.
Det foregik på en græsmark i læ for vinden. På Bornholm kaldte man i ældre tid den storm, som ofte kommer efter høst, for ‘Hørrulleren’.
Hørstråene blev lagt i rækker i et tyndt lag med alle rodenderne vendt samme vej. Her skulle de ligge 4-8 uger, afhængig af hvor meget dug og regn, der var i perioden.
Stråene skulle vendes et par gange, så de alle kom ned mod jorden, hvor gæringen var kraftigst.

VANDRØDNING forgik i stille vand, en dam, en grøft eller en tørvegrav.
I byloven fra år 1601 for Rønninge på Fyn står der: “Hørren må ikke rødnes i fælles vandingssteder”.
Husdyr kan ikke tåle det vand, der er rødnet i.
Man skulle også være sikker på, at der ikke var fisk i vandet, for de ville dø af de bakterier, der bevirker gæringsprocessen, som er meget koncentreret ved vandrødning.
Hørren blev med stor omhu lagt løst til rette og nogle sten eller græstørv lagt øverst for at holde al hørren under vand.
Efter 7-14 dage var hørren rødnet, alt efter temperatur og om der havde været rødnet før.
EFTER RØDNING blev hørren stillet på roden til vejring på marken. Den skulle tørres grundigt af luften.
Derefter blev den kørt hjem og opbevaret et tørt og luftigt sted.

Næste side