Hørrens historie

Historien om spindehørren og den manuelle behandling af hørren som den fandt sted i gamle dage, bliver fortalt og demonstreret under alle rundvisninger på museet.

I museets butik kan købes et lille hæfte, som fortæller denne beretning. 
Her på museets hjemmeside fortæller vi også denne historie,
som dog bedst kan opleves under rundvisningen, 
men har du ikke mulighed for dette, kan historien læses her:

horblomstHør er en af de ældste planter der har været brugt til tekstilfremstilling. Dens mange arter er vildtvoksende i det sydlige Europa og i Middelhavsegnene, og det er også her, vi ser de første spor af hørdyrkning.
For 7000 år siden dyrkede man hør i Mesopotamien, og i de følgende årtusinder finder vi hørren hos Egypterne, hos den yngre stenalders Svejtsere i deres pælebygninger, hos grækerne og Romerne – og senere hos jernalderfolkene i Tyskland og Norden.
Nu om dage er hørdyrkningen spredt over store dele af Jorden; men det er stadig næsten kun i Europa, at hørren bruges til tekstilfremstilling.
I de andre kontinenter dyrker man hørren for de olieholdige frøs skyld.
Det er vigtigt for hørrens kvalitet, at den i vækstperioden, ikke udsættes for større temperatursvingninger. Bedst for kvaliteten er et tempereret kystklima eller øklima. Derfor er hør fra Flandern, fra Irland eller Baltikum god. Men der er også gode kvaliteter i den enorme procentdel af verdens hør, som Rusland producerer.
Hørdyrkningen er gået stærkt tilbage i de sidste hundrede år.
Hørren har hårde konkurrenter i Bomulden og i de moderne kunststoffer. Kun i perioder med forsyningsvanskeligheder, f. eks. i krigstider, eller hvis moden en overgang dikterer hørdragter, har der været nogle små opsving.

Næste side