Brydning

bryde

Bryde

Det træagtige i hørrens stængel skal knuses, brydes, så det kan fjernes.
I 1700-tallet sagde man, at hørren skulle brydes den 3. måned efte ruskningen. Det var dog uden betydning, hvornår det blev gjort. Det kunne ske umiddelbart efter rødningen, men kunne også vente til efter næste års høst. Havde man kun dyrket et lille areal med hør, kunne det måske være en fordel at vente.
Under brydningen skulle hørren være knastør. Tørringen kunne ske på flere måder.
Den bedste måde var at tørre hørren over en brydegrav, et ildsted udendørs, en dag med tørt og stille vejr.
Graven skulle være ca. 1,5 meter dyb. Bålet skulle brænde jævnt uden høje flammer.
Over graven blev der lagt nogle stænger. Her blev hørren lagt på række. Den skulle vendes nogle gange, så den tørrede jævnt over det hele.
Man skulle hele tiden passe på, at varmen ikke var for kraftig og at ilden ikke blussede op og antændte den tørre hør. Man brugte altid at have et par spande vand og nogle grene med blade ved siden af brydegraven, hvis uheldet skulle ske.
I ældre tid var det et betroet job at tørre hørren på denne måde. Der var ofte een bestemt person i landsbyen, som gjorde det.
En enklere måde at tørre hørren på var en solrig forårsdag at stille den i et tyndt lag op ad en sydvæg. Hørren skulle vendes nogle gange.
Denne metode var dog ikke så god som tørring over en brydegrav.

Lige efter tørringen skulle hørren brydes. En håndfuld strå blev holdt på tværs i en bryder mellem over- og underkæberne. Mens hørren blev drejet og flyttet bankede man på den med overkæben til skæverne var løse hele vejen fra rod til top.
Efter brydning blev taverne bundet i små knipper og sat et tørt sted.
Dengang hver gård havde et stykke jord med hør, gik flere gårde sammen om arbejdet. Når det var færdigt blev der holdt brydegilde, med ekstra god mad og måske en dans.
De skæver der faldt af ved brydning kunne bruges som brændsel i næste års brydegrav.
Tidligere blev skæverne også brugt til brændsel i køkkenet, som opfyldning ved møddingen og andre sølede steder og til at lægge æbler i om vinteren.

Næste side