Nyheder

En gave fra fortiden

Foredrag af Margit Lund og Ellen Warring 10. november

Margit Lund fra Værløse har været god til at passe på familiens klenodier, som blandt andet omfatter oldemors vævebog og en imponerende samling af håndspundet hørgarn, bleget hør fra Norge, vævede duge, sengelinned, servietter og andet udstyr, der hørte til en husholdning i det 19. og 20. århundrede. Tekstilerne kommer især fra Tørresø og Kappendrup på Nordfyn, hvor Margit og hendes mand Knud stammer fra.

– Min oldemor, Karen Marie Jørgensen, der var født i 1851, vævede dagligt og kunne ”læmpe” mange ting, fortæller Margit Lund. Hendes vævebog er fyldt med håndskrevne opskrifter og ved de fleste er der indsat en lille prøve af det vævede stof.

Du kan høre Margit Lund berette om tekstil-samlingen og museumsinspektør Ellen Warring fortælle om værdien af private donationer til museer. Det sker i caféen på Hørvævsmuseet, fredag den 10. november klokken 15 – 17

Se mere her