Nyheder

Kistetøj og pyntestykker

For 200 år siden havde bondekonerne styr på livets gang. Som nygifte var deres første opgave at sy og brodere ægteparrets ligtøj – en skjorte og en særk. Døden kunne komme når som helst, og der skulle være orden i tingene.

Sådan lyder oplægget til foredraget “Kistetøj og pyntestykker i det smukkeste broderi”, som tekstilforsker Minna Kragelund holder på Hørvævsmuseet tirsdag den 10. oktober klokken 19.  

Her fortæller hun om bondefamiliernes udstyr i hør; om fremstilling, brug og de mange livssymboler, de broderede bl.a. dem, der kunne hjælpe med god kontakt til de højere magter. Foredraget indgår som optakt til efterårsferiens emne “Trådene fortæller”.

MinnaKragelund